Frankrig anerkender Palæstina: Presset på Israel vokser!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Frankrig og andre lande planlægger at anerkende Palæstina, mens Gaza-krigen fortsætter. Læs mere om den aktuelle udvikling.

Frankreich und andere Staaten planen, Palästina anzuerkennen, während der Gaza-Krieg anhält. Lesen Sie mehr zu den aktuellen Entwicklungen.
Frankrig og andre lande planlægger at anerkende Palæstina, mens Gaza-krigen fortsætter. Læs mere om den aktuelle udvikling.

Frankrig anerkender Palæstina: Presset på Israel vokser!

Næsten to år efter starten på Gaza-krigen mellem Israel og Hamas er en ny politisk drejning ved at opstå. En række vestlige stater med Frankrig i spidsen planlægger at anerkende en palæstinensisk stat. Disse spændende udviklinger falder sammen med den kommende FN's generelle debat i New York Wesermarsch distriktsavis rapporteret. Ifølge den franske præsident Emmanuel Macron er en forudsætning for anerkendelse løsladelsen af ​​gidslerne i Gaza.

Omkring 75% af FN's medlemslande anerkender allerede staten Palæstina. Med anerkendelse fra Frankrig samt Storbritannien og Canada, som for nylig blev de første G7-stater til at tage dette skridt, kunne Belgien, New Zealand, Luxembourg og San Marino snart følge efter. Det ville betyde, at fire af de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd - Rusland, Storbritannien, Kina og Frankrig - ville anerkende Palæstina, mens USA og Tyskland, som også modsætter sig anerkendelse, ville blive udeladt.

FN's Generalforsamling og Mellemøstkonflikten

I et afgørende skridt vedtog FN's Generalforsamling den såkaldte "New York-erklæring" med 142 stemmer for. Dette repræsenterer endnu et vigtigt skridt fremad mod en to-statsløsning ZDF i dag rapporteret. Avisen opfordrer Hamas til at opgive kontrollen over Gaza-striben og støtte en overdragelse af våben til den palæstinensiske myndighed på Vestbredden. I lyset af de intense kampe og enorme menneskelige lidelser i Gaza-striben diskuteres der også en international stabiliseringsmission for at sikre en våbenhvile.

Krigen, der begyndte med et ødelæggende Hamas-angreb på Israel den 7. oktober 2023, der krævede omkring 1.200 menneskeliv, har ført til en dramatisk stigning i humanitært behov i Gaza-striben, hvor over 65.000 palæstinensere skønnes at have mistet livet. De israelske angreb på civile og de igangværende kampe er blevet skarpt kritiseret internationalt.

Reaktioner på udviklingen

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, afviser på det kraftigste anerkendelsen af ​​en palæstinensisk stat og ser den som en belønning for terror. Præsident Izchak Herzog udtrykte lignende bekymringer og understregede, at disse skridt ikke ville bidrage til frigivelsen af ​​gidsler. Ultrahøjre-politikere i Israel opfordrer endda til en annektering af Vestbredden som en reaktion på internationale bevægelser.

På trods af disse udfordringer er den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas fortsat optimistisk og beskriver den forestående anerkendelse som et vigtigt skridt mod fred. Målet er fortsat etableringen af ​​en uafhængig stat Palæstina, der kan eksistere fredeligt sammen med Israel. I denne sammenhæng stiger spændingerne, og forhandlingerne synes sværere end nogensinde.

I denne anspændte situation er krigen i Gaza-striben langt fra slut, på trods af igangværende internationale appeller om hjælp og fred. Situationen er fortsat prekær og kræver øjeblikkelig opmærksomhed fra det internationale samfund.

Mellemøstkonflikten er og forbliver et emne for fremtiden, der ikke kun angår de involverede, men hele verden. Vejen til en bæredygtig løsning er stenet, omgivet af skyggerne af tidligere erfaringer med vold og nuværende behov, som stemmerne fra lande og palæstinensere, der forsøger at gøre det klart, opfordrer til en ende på kampene og begyndelsen på en ægte dialog.