Sociale medier: Unge voksne kæmper med farerne ved afhængighed!

Sociale medier: Unge voksne kæmper med farerne ved afhængighed!

I dagens verden er brugen af ​​sociale medier solidt forankret i vores hverdag. En aktuel rapport fra Deutschlandfunk understreger, at 96 procent af alle tyskere på 18 år og derover bruger disse digitale platforme. Især yngre aldersgrupper har høje niveauer af afhængighedslignende symptomer, hvor næsten hver anden person under 20 er ramt. Omkring en tredjedel af de 20 til 39-årige viser tegn på problematisk brug, som kan have alvorlige konsekvenser for mental sundhed og hverdagsliv. Den gennemsnitlige onlinetid er bemærkelsesværdige tre timer og 18 minutter om dagen, hvor de under 20 endda bruger godt fire timer om dagen på sociale medier.

Det er her spørgsmålet opstår: Hvad betyder det for de unge? En undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) viser, at 11 procent af de unge viser tegn på problematisk adfærd, når de bruger sociale medier. Piger er særligt ramt her med 13 procent sammenlignet med 9 procent for drenge. Det viser sig at være bekymrende, især når 36 procent af de unge konstant er i kontakt med venner online og 34 procent jævnligt spiller digitale spil, hvoraf 22 procent bruger mindst fire timer foran skærmen på spilledage. En sådan adfærd bidrager til truslen mod mentalt velbefindende og kan have en negativ indvirkning på skolehverdagen og det sociale liv.

Mediekundskabens rolle

Et andet aspekt, der ikke bør mangle i diskussionen om sociale medier, er vigtigheden af ​​mediekendskab. En rapport fra Federal Agency for Civic Education viser, at 95 procent af de 12 til 19-årige bruger internettet hver dag, overvejende via smartphones, som nu næsten er allestedsnærværende. De mest populære platforme blandt unge er Instagram, TikTok og YouTube. Disse sociale netværk spiller ikke kun en rolle i at orientere ens egen identitet, de fremmer også sociale bånd til jævnaldrende. Det skal bemærkes, at den konstante tilgængelighed af nyt indhold og anerkendelse gennem likes og kommentarer skaber en konkurrence om opmærksomhed, der kan være fatal.

WHO har allerede påpeget behovet for beskyttelsesforanstaltninger. Læge Hans Henri P. Kluge efterlyser en øget indsats for at investere mere i sundhedsfremmende skolemiljøer og evidensbaserede programmer. Derudover bør forældre og lærere modtage støttetilbud og holde åbne dialoger med unge om digital trivsel. Det er vigtigt, at unge lærer at tage ansvar med deres onlineaktiviteter og træffe informerede beslutninger.

Udfordringer og muligheder

Udfordringen er ikke kun at genkende problematisk adfærd, men også aktivt at gribe ind over for den. Tidligere undersøgelser viser, at problembrugere ofte lider af dårligere psykisk og socialt velbefindende og kæmper med lavere faglige præstationer. For at modvirke dette har unge behov for alderssvarende, kønsfølsomme og kulturelt passende programmer. Platformudbydere har et ansvar for at indføre aldersbekræftelse og strengt moderere farligt indhold.

I sidste ende er det afgørende at finde en balance mellem at bruge sociale medier og bevare mental sundhed. Kun gennem åben udveksling og uddannelse kan fremtidige generationer lære at bruge digitale medier. I sidste ende er sociale medier så dybt integreret i de unges liv, at det ikke vil være muligt helt at undgå det. Den digitale verden har jo også fordele, såsom muligheden for social støtte fra jævnaldrende.

I en tid, hvor næsten hver anden ung voksen viser tegn på afhængighed, er tiltag til at styrke mediekendskab og øge bevidstheden om de udfordringer, der er forbundet med det digitale liv, afgørende. Her er det vigtigt at demonstrere gode kompetencer, så fremtidige generationer også kan navigere sikkert gennem den digitale verden.