Kvindefestival i Leverkusen: Et stærkt tegn på Jin, Jiyan, Azadî

Kvindefestival i Leverkusen: Et stærkt tegn på Jin, Jiyan, Azadî

Sidste lørdag fandt den 19. Zîlan Kvindefestival sted i Leverkusen, en begivenhed, der tjente som en kraftfuld fejring af kurdiske kvinder og deres identitet. Under mottoet "Defending Women - With Jin, Jiyan, Azadî" blev der sammensat et imponerende program, der samlede kvinder fra Tyskland, Belgien og Holland og gav plads til de forsømte emner om modstand og selvbestemmelse. Festivalen hylder især kvinderne i den kurdiske befrielsesbevægelse, som faldt i kampen for frihed og lighed.

Arrangementet bød på et farverigt program lige fra musik til politiske taler til børneaktiviteter. Meryem Rojhilat, talsmand for Community of Free Women of East Kurdistan (KJAR), henledte opmærksomheden på spændingerne mellem Iran og Israel i sin tale og opfordrede til en afvisning af de geopolitiske blokke. Abdullah Öcalans politiske teori var særlig stærk, som mange kvinder i regionen ser som et perspektiv for fred og selvbestemmelse.

Et kig på protesterne i Iran

Baggrunden for festivalen er uløseligt forbundet med de aktuelle protester i Iran, som er rettet mod den strenge dresscode og den systematiske undertrykkelse fra mullahernes regime. Sloganet "Jin, Jiyan, Azadî", der betyder "kvinder, liv, frihed", er blevet et centralt slogan for demonstranterne. Protesterne er ikke kun et opråb mod diskrimination af Irans kurdiske mindretal, men også et bredere krav om frihed og menneskerettigheder.

Et særligt tragisk symbol på denne bevægelse er tilfældet med Mahsa Amini, der ligesom mange andre led under det brutale regime. Ved hendes begravelse fjernede kurdiske kvinder deres tørklæder og råbte slogans, der viser fremdriften i protesterne på tværs af iransk territorium. I disse turbulente tider er kurdiske kvinder særligt aktive i frontlinjen og kæmper for deres rettigheder og mod undertrykkelse.

Kulturel identitet og modstand

Festivalen gav også en platform for kulturelle aktiviteter, der legemliggjorde modstandsånden. Optrædener af musikere som Berfin Mamedova, Sosin og andre skabte en livlig atmosfære. Folklore-optræden af ​​Govend-gruppen og traditionelle Dengbêj-sangere bidrog til at bevare og fremme den kurdiske kultur. Sammenhængen mellem kultur og identitet blev synlig, hvilket for mange også repræsenterer en form for modstand.

Børneprogrammet "Zarok Ma" fremmede også kurdisk sprog og kultur gennem interaktive aktiviteter, så den yngre generation kommer i kontakt med disse vigtige emner. Arrangørerne trak en positiv konklusion og understregede, hvor vigtigt det ikke kun er at opleve ånden fra "Jin, Jiyan, Azadî", men også at føre den ind i hverdagen.

Talen af ​​Safia Mansur, som repræsenterede Baluchi Liberation Initiative, og hilsenen fra alawitiske kvinder fra Syrien fremhævede behovet for at fremme grænseoverskridende solidaritet i frihedskampene. I slutningen af ​​festivalen gav musikalske optrædener, der adresserede modstand, kvinders rettigheder og kulturel identitet, en følelsesladet afslutning og gav deltagerne mulighed for at vende tilbage til hverdagen med ny beslutsomhed.

Den 19. Zîlan Kvindefestival sendte ikke kun et stærkt signal for kvinders rettigheder, men byggede også en bro mellem kultur, identitet og den utrættelige kamp mod diskrimination.