NATO under pres: Eksperter advarer om svækket alliance efter topmøde!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

NATO-topmødet i 2025 i Haag vurderes kritisk; Eksperter advarer om en svag alliance og uløste udfordringer.

Der NATO-Gipfel 2025 in Den Haag wird kritisch bewertet; Experten warnen vor einer schwachen Allianz und ungelösten Herausforderungen.
NATO-topmødet i 2025 i Haag vurderes kritisk; Eksperter advarer om en svag alliance og uløste udfordringer.

NATO under pres: Eksperter advarer om svækket alliance efter topmøde!

I dag, den 26. juni 2025, kommer der en rapport om det nyligt afholdte NATO-topmøde i Haag, som politolog Carlo Masala vurderer som mindre vellykket. Masala ser NATO som svækket, fordi Ukraine ikke spillede en central rolle på topmødet, og truslen fra Rusland var ikke klart identificeret. "Der er noget i gang," advarer Masala og ser forsvarsalliancen i en prekær tilstand.

Et centralt budskab på topmødet var opstillingen af ​​et nyt udgiftsmål: Fra 2035 skal NATO-landene bruge fem procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar. Dette ses som et forsøg på at behage den amerikanske præsident Donald Trump, selvom der er tvivl om, hvorvidt alle medlemslande rent faktisk vil opfylde dette ambitiøse mål. Det har især Spanien og Slovakiet åbenlyst udtalt sig imod, mens Italien er utilfreds med beslutningen.

Ser på NATOs strategi

I forbindelse med Ukraine-krigen, som fortsat spiller en afgørende rolle i det geopolitiske landskab, opfordres NATO-landene til at styrke deres forsvar og støtte til Ukraine. Ifølge en rapport fra ZDFheute vil et centralt tema for det næste topmøde være at styrke det ukrainske luftforsvar, med i alt 40 milliarder euro, der skal loves for Ukraine. Det afhænger dog i høj grad af udfaldet af det amerikanske valg i november.

Situationen i Ukraine er militært fastlåst, hvilket øger udfordringen for NATO. Til bekymring er de igangværende russiske angreb på civile, især i Kiev, og voksende spændinger inden for den vestlige militæralliance.

Udfordringer og opgaver for NATO

NATO-general Christian Badia har fremhævet, at den nye strategi også kræver at skabe et dilemma for fjenden. Tildelingen af ​​de fem procent af BNP til forsvar vil fremover give 3,5 procent til militærbudgetter og 1,5 procent til infrastruktur og sikkerhed. I lyset af den globale politiske usikkerhed, især på grund af USA's fokus på Indo-Stillehavet og udfordringer som Kina, er der behov for en klar strategi.

Kravet om større ejerskab fra europæiske partnere vokser, da NATO ikke længere kan stole udelukkende på amerikansk støtte. Carlo Masala rejser bekymringer om USA's pålidelighed i en alliance, især under Trump. NATO's generalsekretær Mark Rutte møder også kritik, efter at en sms til Trump, som blev anset for upassende, blev offentlig.

"Vi har et presserende behov for en europæisk strategi til at erstatte de nuværende amerikanske bidrag til sikkerheden," kræver Masala og anbefaler at tage fat på NATOs personelproblem og om nødvendigt at indføre obligatorisk militærtjeneste for at styrke de væbnede styrker. En genovervejelse er nødvendig for at imødegå Ruslands mulige aggressive udenrigspolitik, som kan sætte et NATO-medlemsland på prøve mod slutningen af ​​årtiet.

NATO blev grundlagt i 1949, dengang med 12 nationer, og har forvandlet sig gennem årene ved at opbygge partnerskaber med tidligere modstandere såsom Rusland. Det er i øjeblikket en sikkerhedspolitisk rygrad for 32 medlemslande, der skal arbejde tættere sammen i en tid med stigende spændinger.

Masala præsenterer sin bog "If Russia Wins. A Scenario" næste lørdag på Phil.Cologne filosofifestival i Köln, hvilket helt sikkert vil vække stor interesse.