Pastor Gerhard Dane fortæller om tro, tvivl og fællesskab

Pastor Gerhard Dane fortæller om tro, tvivl og fællesskab

Pastor Gerhard Dane, en præst, der ikke kun lever sin tro, men også afspejler den, arbejder i den rolige region mellem Bedburg og Elsdorf. Han har oplevet meget siden sin ordination i 1967. Dansker beskriver Gud som allestedsnærværende, svarende til luft, der skal til for at leve. For ham er haven og trygheden ved hans tæppe særligt vigtige steder, hvor han opfatter livets skønhed og mærker, hvordan Helligånden virker i ham. Men hans tro er ikke uden spørgsmål; han tvivler og undrer sig over, hvorfor Gud tillader lidelse og kriminalitet. Disse tvivl er en del af hans ærlige undersøgelse af troen.

Dane, der har fungeret som distriktsprost i tolv år, er kritisk over for en udvikling inden for kirken, der ikke er i harmoni med Jesu Kristi ånd. Han ser den nuværende kirkekrise som en del af en større kultur- og troskrise og er overbevist om, at kriser kan bringe både ender og nye begyndelser. Opfattelsen af ​​begrebet "kirke" har også ændret sig; mange ser det negativt, mens dansker ser positive impulser fra Vatikanet II, som ofte overses her.

Interreligiøs dialog som en mulighed

Dane er også fortaler for dialog mellem forskellige trossamfund. Han ser især samtaler med jødiske samfund som en mulighed for at uddybe og udvide sin egen tro. Biskoppen af ​​Rom deler dette, hvordan dbk.de rapporteret. Under sine besøg i synagoger, for eksempel i Buenos Aires, understreger han vigtigheden af ​​relationer mellem jøder og kristne. En dyb forståelse og en broderlig hilsen fra den katolske kirke til de jødiske samfund understreger dette bånd.

"Interreligiøs dialog bør ikke kun handle om fremme og gensidig respekt, men også reagere specifikt på aktuelle udfordringer som miljøbeskyttelse og fred," understreger biskoppen. Dette sker i en kontekst, hvor den 17. januar længe har været etableret som en "dag for dialog mellem katolikker og jøder" og også fungerer som en mulighed for at anerkende fælles rødder i troen.

Kriser i dialog

Disse dialoger er dog ikke altid uproblematiske. Felix Körner, en teolog og islamisk lærd, bemærker, at i krisetider må dele af den interreligiøse dialog ofte suspenderes. Efter den 7. oktober i år, hvor spændingerne mellem Israel og Palæstina blussede op igen, blev religiøse samfund tvunget til midlertidigt at afbryde dialogen. katholisch.de beskriver, hvordan følsomme spørgsmål i sådanne tider ofte skal sættes i bero, mens den akut nødvendige humanitære bistand organiseres på samme tid.

Körner understreger, at mod og viljen til at mødes er afgørende for at føre en succesfuld dialog. Faktorer som anerkendelse af andre og kendskab til ens egen religiøse tradition er væsentlige. Fordomme affødt af religiøs uvidenhed kan nedbrydes gennem virkelige møder og fælles handling.

I sidste ende forbliver interreligiøs dialog en udfordring, men også en mulighed for ikke kun at udvikle en bedre forståelse af hinanden, men også at fremme værdierne fred og respekt. "Kirker og trossamfund skal arbejde sammen om at reagere sammen på nutidens udfordringer," sagde Dane. Det er disse menneskelige forbindelser og dialog, der holder troen i live, selv i svære tider.