Flere og flere folkeskoleelever gentager undervisningen – hvad betyder det for fremtiden?

Flere og flere folkeskoleelever gentager undervisningen – hvad betyder det for fremtiden?

Sommerferien er lige om hjørnet i Köln og med dem uddelingen af ​​certifikater. Dette er begyndelsen på en spændende tid for mange studerende. For nogle små er det endda det første certifikat, de har i hænderne. Men ikke alle børn var i stand til at lægge deres første skoleår bag sig uden problemer. Der er en tendens, der er særlig tydelig i Rhein-Sieg-distriktet: flere og flere elever i de to første klasser gentager skolestartfasen. Mange steder rammer det både første og andet skoleår, som i daglig tale ofte omtales som "at sidde ned", selvom det ikke officielt hedder det. Faktisk foreskriver NRW School Law, at de første to år af skolen betragtes som skolens indgangsfase, som kan afsluttes på et, to eller endda tre år.

Et kig på baggrunden viser, at et stigende antal børn i Nordrhein-Westfalen har svært ved at mestre kravene i skolestartfasen. Ifølge den aktuelle rapport fra ga.de viser den, at flere og flere forældre og skoler vælger længere skoleår. Dette er ofte et direkte svar på de udfordringer, der følger med de første år i skolesystemet. I denne sammenhæng regulerer NRW-skoleloven de vigtige aspekter af skolens rammer.

Skoleindgangsfasen i Nordrhein-Westfalen

Skolestartfasen, som vi fokuserer på i Rhein-Sieg-distriktet, er en særlig tid for børn i folkeskolealderen. Det handler om at lægge grundlaget for en succesfuld skolekarriere. Men virkeligheden viser, at vejen ikke er den samme for alle børn. Mange elever har brug for mere tid til at lære de grundlæggende færdigheder, de har brug for i folkeskolen. Beslutningen om at forlænge skolestartfasen til op til tre år er ikke længere usædvanlig. Statistisk set sker det for flere og flere børn i regionen, hvilket er blevet en stigende tendens i de senere år.

I de to første klasser, som er underlagt skolepligt i henhold til § 34 i skoleloven i Nordrhein-Westfalen, er udfordringen især, at der kræves både sociale og faglige færdigheder. Skolerne har pligt til at skabe et godt miljø, hvor hvert barn får individuel støtte. Effekterne af dette problem viser sig ofte først, når certifikaterne uddeles, hvilket er en situation, der ikke skal undervurderes og ofte er følelsesladet for forældre og lærere.

Ret til uddannelse og støtte

Et centralt aspekt af skoleloven er retten til uddannelse og den enkelte elevs individuelle støtte. Lærerne er forpligtet til at tage ethvert barns støtte alvorligt og til at indrette skoleforholdene på en sådan måde, at de kan opfylde kravene. Der tages højde for særlige præstationer, men også udfordringer i skolerelationen, hvilket også kræver, at forældrene inddrages. Sådan kommer vi alle til et punkt, hvor det fælles mål er, at hvert barn får den optimale støtte til at kunne lære med succes.

Den kommende sommerferie kunne ikke kun repræsentere en pause for mange elever, men også en mulighed for nyorientering og læring i deres eget tempo. Hvad der så sker i skolerne – og om tendenserne vil fortsætte i de næste skoleår – er fortsat spændende at se. Én ting er sikkert: Dialogen mellem forældre, lærere og skoler skal intensiveres for at skabe optimale forhold for børnene. De små er jo i fokus, og de er vores fremtid.