Rheinland-Pfalz: 13.000 unge uden en faglig uddannelse – der er en trussel om mangel på faglært arbejdskraft!
I Rheinland-Pfalz er 13.000 unge ikke i stand til at opnå en erhvervsuddannelse. Arbejdsformidlingerne efterspørger bedre støtte.

Rheinland-Pfalz: 13.000 unge uden en faglig uddannelse – der er en trussel om mangel på faglært arbejdskraft!
I Rheinland-Pfalz står unge mennesker over for en stor udfordring: Mange forbliver på arbejdsmarkedet uden en faglig kvalifikation. Mellem 2013 og 2022 gik omkring 76.000 unge i arbejde, der er pålagt socialsikringsbidrag uden at have gennemført en uddannelse. Men statistikken er ikke kun alarmerende – den viser også et uudnyttet potentiale for faglærte. Omkring 13.000 personer fra denne gruppe, eller omkring en tredjedel, opnåede ikke en kvalifikation på længere sigt. Disse oplysninger stammer fra en analyse fra Institut for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsforskning (IAB), som er udgivet af arbejdsformidlingens regionale direktorat. Undersøgelsen gør det klart, at knap 43 procent af de berørte unge efterfølgende opnår en erhvervs- eller universitetsuddannelse, men de udfordringer, som de andre står over for, skal ikke undervurderes, da n-tv rapporteret.
Effekterne er alvorlige: Mangel på kvalifikationer fører ofte til hyppige perioder med arbejdsløshed og lavere indkomster. Arbejdsformidlingen anbefaler derfor at give denne gruppe større støtte og målrettet motivation til efterfølgende opkvalificering. I lyset af den nye demografiske forandring og den stigende kvalifikationskløft bliver dette skridt stadig mere presserende.
Mangel på faglært arbejdskraft som et akut problem
Manglen på kvalificeret arbejdskraft er et centralt emne i den tyske arbejdsverden. En aktuel overvågning af faglærte fra Forbundsministeriet for Arbejde og Sociale Anliggender (BMAS) viser, at alene i løbet af de næste fem år vil 618.000 mennesker uden kvalifikationer komme ind på arbejdsmarkedet. Dette skal sammenlignes med kun 396.000 ledige hjælperstillinger. Dette viser tydeligt underdækningen af markedet for akut nødvendige faglærte og vil fortsætte med at føre til flaskehalse i de kommende år, som BMAS forklarer på sin hjemmeside.
Demografiske ændringer har også direkte indflydelse på beskæftigelsessituationen. Efterhånden som babyboomerne går på pension, vil arbejdsudbuddet falde. Der er et presserende behov for strategier til at afbøde dette fald. Disse omfatter aktivering af ledige, ældre, der bliver længere i arbejdslivet og integration af indvandrere på arbejdsmarkedet. Udvidelse af den ugentlige arbejdstid diskuteres også som et af de mulige tiltag til at modvirke den forestående mangel, ifølge BIB.
Arbejdsmarkedets udfordringer
Deltagelsen i arbejdsstyrken varierer meget fra region til region. Mens andelen af udenlandske ansatte er højere i byområder, er situationen anspændt i landområder. Yngre med en immigrationshistorie er ofte mere ramt, hvilket har en negativ indvirkning på arbejdsmarkedsdeltagelsen. Ikke desto mindre understreges det, at udenlandsk arbejdskraft kan spille en vigtig rolle i at afbøde demografiske udfordringer.
Den aktuelle udvikling i branchen er ikke mindre bekymrende. Der går arbejdspladser tabt i den kemiske industri og bilindustrien, mens der er dukket nye muligheder op i nye sektorer såsom halvledere. Udfordringerne er mangfoldige og kræver god hånd med at implementere løsninger.
Demografiske forandringer, digitalisering og globalisering kræver en nytænkning i politik og økonomi. Manglen på kvalificeret arbejdskraft kan kun afhjælpes effektivt gennem målrettede foranstaltninger til at fremme kvalifikationer og tilpasse dem til den moderne industris behov. Det er fortsat afgørende ikke at tabe de unge af syne, som kunne finde sig selv med svindende jobudsigter uden en kvalifikation.