Suche
Mein Konto
Langsigtede beroligende midler på plejehjem: En alarmerende tendens!
Med 27,34 % har Merzig-Wadern den højeste andel af langtidssove- og beroligende midler på plejehjem i Tyskland.
Langsigtede beroligende midler på plejehjem: En alarmerende tendens!
På tyske plejehjem er langtidsmedicinering med sove- og beroligende medicin et almindeligt problem, som rammer mange plejekrævende. Som rechtsdepesche.de rapporterer, bruger omkring 7,14 procent af beboerne sådanne lægemidler på lang sigt. Dette fænomen er særligt udtalt i Saarland med imponerende 15,88 procent og i Nordrhein-Westfalen, hvor det også er meget populært med 12,15 procent. Til sammenligning: Sachsen-Anhalt noterer kun 2,9 pct. Generelt kan det ses, at den regionale ordinationspraksis i Vesttyskland er væsentligt mere risikabel end i Østtyskland.
Siden indførelsen af en genreceptforordning i marts 2020, som var gældende indtil april 2023, har kronisk syge patienter kunnet modtage en stående recept. Dette giver mulighed for op til fire medicinleveringer i en periode på et år. Denne praksis rejser spørgsmål, fordi langvarig brug af sovemedicin kan fremme usund afhængighed og øge risikoen for fald. Dr. Helmut Frohnhofen understreger, at disse medikamenter ofte har en negativ indvirkning på søvnens dybe faser.
Regionale forskelle med vidtrækkende konsekvenser
Som det fremgår af AOK-plejerapporten, er der en klar tendens: I de bedste regionsdistrikter er andelen af plejehjemsbeboere med langtidsmedicinering under 4,7 procent, mens denne værdi i de hårdest belastede bydele stiger til over 9,9 procent. Det høje antal recepter er især mærkbart i Nordrhein-Westfalen og Saarland, mens der i næsten hele Østtyskland er en forholdsvis forsigtig tilgang til sådanne stoffer. Spørgsmålet kunne også her opstå, hvorfor der ikke er klare årsager til forskellene i medicinordination, som forskere har fundet.
Risici forbundet med langtidsmedicinering bør ikke undervurderes. De spænder fra afhængighed til øget risiko for fald til psykiske problemer som angst og depression. En evaluering af demenspatienter i hjemmet viser, at 4 procent blev indlagt på grund af væskemangel, hvilket også kunne være tegn på utilstrækkelig pleje. Der er dog konstateret en positiv tendens over de sidste par år: Andelen af plejehjemsbeboere, der var indlagt i deres sidste 30 dage af livet, faldt fra 47 procent i 2017 til 42 procent i 2021.
Alternative tilgange til medicin
Det er vigtigt, at årsagerne til søvn og adfærdsforstyrrelser behandles uden høje doser medicin. Eksperter anbefaler at bruge mildere midler såsom aminosyrer eller urteingredienser såsom baldrian og passionflower. Afspændingsteknikker såsom yoga eller autogen træning kan også hjælpe med at forbedre søvnkvaliteten. Snoezelen-konceptet, der skaber retræterum for at fremme indre ro, bliver stadig vigtigere. Fysiske og mentale aktiviteter, hvad enten det er gennem puslespil eller skånsom motion, kan yde et værdifuldt bidrag.
Samlet set er udfordringen i det tyske plejesystem fortsat stor. Tæt samarbejde mellem plejefaciliteter, læger og klinikker er nødvendigt for at forbedre kvaliteten af plejen og mindske afhængigheden af beroligende midler. Data fra omkring 350.000 plejehjemsbeboere viser, at der stadig er et stort forbedringspotentiale.
Emnet er fortsat meget relevant for alle dem, der arbejder i pleje eller har pårørende, der bor på plejehjem. Spørgsmål om medicin og alternative behandlingsmuligheder bør integreres i den daglige praksis, så livskvaliteten for vores ældre generationer ikke blot kan opretholdes, men også forbedres. Tal og rapporter tyder på: Der er noget på færde!