Suche
Mein Konto
Skift i toppen: Yngre brandchefer overtager kommandoen!
Neunkirchen brandvæsen i overgang: overdragelser til ung ledelse, nyvalg i februar og aktuelle udfordringer.
Skift i toppen: Yngre brandchefer overtager kommandoen!
Alarmklokkerne ringer, og forandring er nært forestående i mange brandvæsener. I regionen er adskillige mangeårige brandchefer i gang med at stille deres stillinger til rådighed for yngre medarbejdere. Distriktsbrandvæsenets kommando, som genvælges i februar, er et centralt punkt i denne overgangsfase. Den mangeårige distriktskommandant Josef Huber har meddelt, at han ønsker at aftjene endnu en embedsperiode, men planlægger at gå på tidligt pension i løbet af sin embedsperiode.
Walter Leinweber, den tidligere brandchef i Ternitz-Flatz, er særligt i søgelyset. Han understreger vigtigheden af en velforberedt overdragelse. En sådan overdragelse kan også iagttages hos Leopold Spreitzhofer, den tidligere kommandør for Mollram, som efter 20 år overdrager kommandoen til sin søn Christian Heiss. Spreitzhofer, 57 år, føler sig ikke længere i stand til at fortsætte i sin ledelsesrolle af helbredsmæssige årsager. Det er ikke et enkeltstående tilfælde: Klaus Buchegger, Breitenaus brandchef, fylder 52 år og overvejer også at træde tilbage fra sin stilling, hvis der ikke findes en efterfølger.
Søger unge talenter
I denne omvæltningstid nævnes Mario Lukas som en mulig, yngre kandidat til embedet som distriktsbrandvæsenchef. Det rejser spørgsmålet om, hvordan det unge talent i brandvæsenet er. Særligt ungdomsbrandvæsnet spiller en afgørende rolle og starter som regel fra 10-års alderen, og viden gives videre til næste generation.
Brandværnsledere skal som udgangspunkt være fyldt 18 år, have gjort tjeneste i fire år og have deltaget i de relevante uddannelser. Men for mange mennesker ophører aktivt brandvæsen ved 60-års alderen, uanset pensionsstatus - driftsafdelingen har en aldersgrænse på 67 år. De fysiske og mentale krav er fortsat afgørende.
Brandslukning som frivillig stilling
Men hvorfor skulle folk vælge at være frivillige i brandvæsenet? Svaret er indlysende: Brandvæsenet er en uundværlig del af samfundet, og de gamle hænder ved, at fællesskabsfølelse og samhørighed ikke kun er ord. Brandmænd reagerer på brande, teknisk assistance og storme, normalt ud over deres almindelige job. Deres arbejde er finansieret af byerne og kommunerne, og de fleste medlemmer modtager intet vederlag, hvilket understreger det frivillige.
De frivillige brandvæsener er en af de største frivillige grupper i Tyskland. Ved udgangen af 2022 var der næsten 23.297 frivillige brandvæsener. Om to år kunne de få endnu flere aktive medlemmer på grund af det fremragende ungdomsarbejde. Regelmæssig træning, et stærkt team og muligheden for at tage ansvar er blot nogle få af de mange fordele, der følger med at være brandmand.
Nøglen til brandvæsenets succes ligger i den aktive involvering af unge og støtten fra de ældre generationer, hvis erfaring ofte gør en forskel. Med den rigtige strategi vil brandvæsenet ikke kun være i stand til at forynge deres hold, men også forblive i form til fremtiden.
Til alle dem, der interesserer sig for denne vigtige opgave, skal det siges: Der er mange veje ind til brandvæsenet. Mere information kan findes i brandvæsenets omfattende tilbud og programmer samt gennem kontakter med de regionale kommandoer. Frivilligt arbejde kan ikke kun yde et væsentligt bidrag til fællesskabet, men også bringe personlige erfaringer og bekendtskaber.