Trærydning i Ostholstein: Eksperter advarer om fatale konsekvenser!

Trærydning i Ostholstein: Eksperter advarer om fatale konsekvenser!

I Bad Schwartau, hvor de grønne oaser er mærkbart færre, er mere end tre hektar skov i fare. Rydningen er nødvendig for den nye 380 kV-ledning, som f.eks På nettet rapporteret. En massiv tømmerhøst blev også udført på Femern: 9.000 træer skulle fældes mellem Avendorf og Puttgarden, for at oplandsforbindelsen til Femern Bælt-krydset kunne komme videre. Frygten for miljøet og den tyndt skovklædte region bliver højlydt - skovingeniøren Eckehard G. Heisinger udtrykker klart, hvad mange tænker: Tabet af træer i Schleswig-Holstein, staten med mindst skov i Tyskland, er alarmerende.

Heisinger og alliancen "Save Lübeck City Forest!" kræver kraftigt, at der findes passende alternativer til skovrydning. Ifølge Heisinger er det ikke kun at rydde træ; For hvert træ, der falder, mister byer deres naturlige afkøling. Tabet af vitale træer, der er tvingende nødvendigt for at afbøde de seneste års kraftige temperaturstigninger, er uansvarligt. Han fremhæver et eksempel fra Eutin, parkeringspladsen Stadtgraben, som et udstillingsprojekt, der viser, hvordan skyggefulde rum kan være med til at forbedre byklimaet. Han kritiserer dog forseglingen af ​​arealer som dem på markedspladsen, der forhindrer regnvand i at sive væk.

Det presserende spørgsmål om klimatilpasning

Ikke desto mindre raser debatten om tilpasning til klimaforandringerne stadig. Mens Heisinger stiller spørgsmålstegn ved Eutins klimatilpasningschef Janina Mattheis og hendes forslag, bliver det klart, at en nytænkning er nødvendig ikke kun i skoven, men også i byen. Heisinger vurderer, at der ikke kun skal plantes nye træer, men at der bør finansieres effektive kompensationsforanstaltninger for den ryddede skov. Selvom Ostholstein-distriktet aktivt øger træbestandene og skaber en engplantage i Lensahn, er skovingeniøren skeptisk over for, om det vil være nok til at kompensere for faldet i værdifulde træbestande.

Ifølge talrige analyser, såsom dem fra det føderale miljøagentur Umweltbundesamt.de Sammenfattende spiller vandbalancen en stor rolle for tilpasningen af ​​vores skove til tørre perioder. Skovomlægning fra monokulturer, såsom gran og fyrretræ, til artsrige blandingsskove anbefales for at styrke skovenes modstandsdygtighed og tilpasningsevne. Dette kunne ikke kun bidrage til klimabeskyttelse, men også tilbyde langsigtede løsninger til tømmerhøst.

Fælles ansvar

WWF-observationer viser også, at de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger kan opdeles i to kategorier: områderelaterede og ressourcerelaterede. Disse omfatter alt fra beskyttede områder til bæredygtige tømmerhøststrategier. Dr. Susanne Winter fra WWF understreger relevansen af ​​et integreret samarbejde mellem alle involverede for at harmonisere naturens krav og menneskers behov. Et langsigtet engagement, der ikke udelukker lokalbefolkningen, vil kunne fremme den nødvendige accept og skabe nye perspektiver til at bevare skovene og imødekomme de enorme udfordringer, klimaforandringer, som f.eks. wwf.de forklaret.

Så hvad er der tilbage? Velovervejet, kollektiv handling er et presserende behov for at give vores skove en fremtid og samtidig beskytte værdifulde økosystemer. Bolden ligger nu hos politikken, erhvervslivet og hver enkelt person, der ønsker at leve i harmoni med naturen. Udfordringerne er enorme, men sammen har vi mulighed for at opnå noget stort. Og det er det, vores byer og lokalsamfund har akut brug for.