Bad Segeberg mindes med snublesten: et erindringstegn

Bad Segeberg mindes med snublesten: et erindringstegn

Der er meget at møde i Bad Segeberg, når det kommer til at komme overens med de mørke kapitler i den nationalsocialistiske fortid. Et kig i historiebøgerne viser, at der i lang tid var mere stilhed end oplysning. I 1980'erne og 90'erne observerede forfatter Axel Winkler, hvor trykt forfølgelsen af ​​jødiske medborgere var. I perioden fra 1933 til 1945 føjede Det Tredje Riges forbrydelser til skæbnen for mange mennesker, der voldeligt blev revet fra deres liv.

Særligt bemærkelsesværdigt er engagementet fra Winkler og Hans-Werner Baurycza, som har udgivet en omfattende serie på 16 bind om emnet nationalsocialisme mellem 2021 og 2025. Det er et centralt punkt i den aktuelle revurdering, som er sat i gang med stormskridt i øjeblikket. Den måde, vi håndterer nazitiden på, har ændret sig mærkbart i løbet af de sidste fem år. 55 stopklodser er allerede lagt, hvor elever fra op til otte skoler deltager aktivt.

Anstødssten som symboler på erindring

Disse snublesten, som husker mennesker, hvis liv er blevet ændret af vold siden 1933, står som et mindesmærke for skæbner, der ofte endte med flugt, skjul, selvmord eller endda mord. Initiativet går tilbage til kunstneren Gunter Demnig, som lancerede et verdensomspændende projekt med disse 10 cm betonterninger med messingplader, hvorpå ofrenes navne og levedatoer er indgraveret. Siden den første nedlæggelse i Köln i 1992 er der bygget imponerende 100.000 snublesten i juni 2023 og har etableret sig som det største decentrale monument i verden. Wikipedia rapporterer, at disse små sten er beregnet til at minde naboer om, at folk, der var gået tabt for nationalsocialismen, engang boede der.

Listen over snublesten i Bad Segeberg fungerer som et dokument for de udflytninger, der fandt sted, og målet om at give nationalsocialismens ofre et ansigt. Her er flyttedatoer og de steder, der førte eleverne til de steder, hvor disse mennesker engang boede. Den 29. juli 2009 blev der for eksempel lagt flere sten på Bismarckallee og Lübecker Straße, for blot at nævne nogle få. Og der kunne endda være 10 til 15 anstødssten mere, som viser, at erindringskulturen lever videre.

En kollektiv tavshed?

På trods af fremskridt er spørgsmålet om at komme overens med fortiden tilbage. Synagogen, som blev bygget i 1842 og revet ned i 1962, symboliserer nazitidens kollektive stilhed i Bad Segeberg. Også på det tidspunkt blev der lavet tekster til mindeplader på synagogeejendommen, hvor forfølgelse og mord på jødiske familier ikke blev nævnt. Dette fik selv jødiske gæster fra USA og Israel til at reagere med rædsel på tilstanden af ​​den tidligere synagogeejendom i 1980'erne. Det jødiske samfund i Hamborg tog afstand fra byen, hvilket illustrerer den dybe splid i erindringskulturen.

Forfatteren Winkler modtog for nyligt gamle familiebilleder fra den jødiske Steinhof-familie til sin nye bog “Bad Segeberg – Erindringsbyens kultur”, som han læser fra den 17. september i boghandlen på markedet. Entré koster 7 euro og er en vidunderlig mulighed for at engagere sig i emnet. Winkler har også planer om at undersøge historien om Kalkberg Stadion, som blev bygget under nationalsocialismen. Det er dejligt, at Karl May Games, der begyndte i 1952, reddede stadion fra forfald, men mange besøgende ved ofte ikke, at de står i en bygning under et totalitært regime, hvilket får Winkler til at gyse.

Fortidens erfaringer er afgørende. Bad Segeberg viser os, at det at komme overens med sådanne begivenheder ikke kun påvirker fortiden, men også er nutidens ansvar. Byen betragtes nu som en pioner i at komme overens med fortiden, et ry, der strækker sig til Israel. I fremtiden bør byforvaltningen være endnu mere aktiv opmærksom på at inddrage eleverne i dokumentationen af ​​historien, for som en klog mand engang sagde: "Hukommelse er nøglen til fremtiden".