Suche
Mein Konto
Industri i krise: 10.000 arbejdspladser om måneden går tabt!
Et kig på de udfordringer, som tysk industri står over for: tab af arbejdspladser, høje omkostninger og fremtiden for grøn brint.
Industri i krise: 10.000 arbejdspladser om måneden går tabt!
Tysk industri har været i en konstant nedadgående tendens i de seneste år. Højt n-tv Virksomheder har kontinuerligt mistet job siden 2018, hvor omkring 10.000 job er gået tabt hver måned. Høje bureaukrati-, energi- og ulønnede arbejdsomkostninger nævnes som de vigtigste hindringer for industriens genopretning.
I den aktuelle podcast "Klima-Labor" med eksperterne Claudia Kemfert, Sabine Nallinger og Sepp Müller diskuteres den bekymrende situation i branchen. Nallinger advarer om, at situationen er alt andet end rosenrød, og Müller understreger, at ukonkurrencedygtige energipriser og høje ulønnede lønomkostninger bidrager væsentligt til miseren. Hele 94 % af de energiintensive virksomheder overvejer at flytte ud af Tyskland.
Brintens rolle
Et centralt tema i diskussionerne er behovet for grøn brint, som bør produceres ved hjælp af grøn strøm, for at dekarbonisere industrien. Stålselskaberne Salzgitter og Thyssenkrupp forfølger forskellige tilgange til brintbrug, men de er enige om, at uden en pålidelig brintstrategi vil Tysklands konkurrenceevne lide skade. De Handelsblatt rapporter om de udfordringer, som dekarboniseringen bringer med sig i industrien. Der var for nylig en auktionsrunde fra EU-Kommissionen for at fremme brintprojekter, hvor der blev afgivet 61 bud fra elleve lande. På trods af et fald i bud på over 50 % i forhold til sidste år, viser det, at efterspørgslen efter grøn brint kan stige til op til 500 millioner tons årligt i 2050.
De indsendte projekter tilbyder en elektrolysekapacitet på cirka 6,3 gigawatt og kan producere mere end 7,3 millioner tons vedvarende brint over ti år. Men for at overkomme udfordringerne kræves der levedygtige forretningsmodeller, der sikrer transport og indkøb af grøn brint.
Konsekvenser for samfundet
Diskussionerne omkring tab af arbejdspladser og udfordringerne i industrien rejser et presserende spørgsmål: Hvordan kan balancen mellem klimabeskyttelse og bevarelse af arbejdspladser opretholdes? Müller udtrykker bekymring for, at der kan opstå stigende spændinger i samfundet, hvis industrien fortsætter med at glide. Kemfert kritiserer også Tysklands fiasko inden for elektromobilitet, og selv om han anerkender potentialet i bilindustrien, ser han et presserende behov for handling.
Samtidig er byggesektoren i Tyskland ansvarlig for omkring 15 procent af CO₂-emissionerne, oplyses det. KPMG. En lov, der skal erstatte gamle varmeanlæg med klimavenlige anlæg, skal bidrage til en drastisk reduktion af CO₂-udledningen i 2030. Det viser, at ikke kun industrien, men også byggesektoren kan være en del af løsningen for at nå klimamålene.
I disse turbulente tider er det klart: innovative tilgange og samarbejde er nødvendige for at kunne mestre udfordringerne med dekarbonisering og samtidig sikre arbejdspladser.