Iran på randen: økonomisk krise og krig truer med at splitte landet!
Artiklen fremhæver de økonomiske konsekvenser af Israels angreb på Iran, forstærket af sanktioner og korruption.

Iran på randen: økonomisk krise og krig truer med at splitte landet!
Situationen i Iran er blevet dramatisk forværret i de sidste par dage. For en uge siden indledte Israel et militærangreb på iranske faciliteter, som har haft talrige konsekvenser for landet og dets befolkning. Disse angreb var rettet mod både militære installationer og Irans kontroversielle atomprogram. Særligt berørt er større olie- og gasproduktionssteder, herunder South Pars-gasfeltet og Asaluyeh-raffinaderiet, som blev bombet FAZ rapporteret.
Den umiddelbare effekt af disse angreb var et dramatisk fald i den iranske rial, som faldt med 18 procent under de indledende angreb. For at stabilisere den destabiliserede valuta har regeringen forbudt handel med udenlandsk valuta, og websteder må ikke længere vise prisoplysninger på dollars eller kryptovalutaer. Derudover forsøger den iranske centralbank at modvirke mulig kapitalflugt, mens aktiemarkedet står stille. Benzin bliver rationeret på landets tankstationer, hvilket fører til lange køer og yderligere belaster det i forvejen anspændte økonomiske klima.
Økonomisk elendighed og igangværende sanktioner
Den allerede elendige økonomiske situation i Iran forværres af disse væbnede konflikter. Før krigen kæmpede landet med en inflation på over 35 procent; Fattigdom og en skrumpende middelklasse er dagens orden. Den hyppige mangel på el og vand gør også befolkningens levevilkår dårligere. Vestlige sanktioner, som er blevet intensiveret under Trump-administrationen siden 2018, har lagt et alvorligt pres på Irans økonomi. Frem for alt blev olieeksporten, som repræsenterer landets vigtigste indtægtskilder, hårdt ramt af tiltagene, selvom Kina som hovedkøber kun kan hjælpe i begrænset omfang.
Men det er ikke kun sanktionerne, der er skyld i denne krise. Korruption og dårlig forvaltning har yderligere svækket landets økonomiske strukturer, som det fremgår af skandalen omkring tehandelsvirksomheden Debsh. Det siges også, at statsforbundne virksomheder nyder godt af sanktionerne, mens private virksomheder lider under konsekvenserne. Observatører ser dystre udsigter for landets fremtid: Der forventes en dyb økonomisk krise, og mange skeptikere spekulerer på, om sanktioner faktisk kan føre til en genovervejelse fra regeringens side. Eksempler fra lande som Cuba og Venezuela viser, at sanktionerede regimer ofte ikke abdicerer eller afviger fra deres kurs.
Politisk og social situation
I mellemtiden bliver den indenrigspolitiske situation i Iran mærkbart værre. Omid Nouripour, næstformand for Forbundsdagen og politikeren i Grønnepartiet, advarer om en mulig optrapning af konflikten mellem Iran og Israel, som kan få fatale konsekvenser for hele regionen, inklusive Israel. Han beskriver situationen som en potentiel "brandbrand" og kræver, at alle sider udviser maksimal tilbageholdenhed for at bryde voldsspiralen og beskytte civilbefolkningen. Især civilbefolkningen lider under den anspændte situation med landsdækkende mangel på brændstof og basale forsyninger.
Uroen vokser blandt befolkningen. Mange forsøger at forlade Teheran, mens den iranske ledelse har truffet få civilforsvarsforanstaltninger. Der er ingen luftalarmer og beskyttelsesrum, og folk lever i konstant usikkerhed, mens det anti-regime klima undertrykkes yderligere med arrestationer og internetnedlukninger.
I international sammenhæng opfordrede store udenrigsministre, herunder Tysklands Johann Wadephul, Iran til at vende tilbage til forhandlingerne om sit atomprogram uden forudsætninger. Dette blev også støttet af G7-ledere, som gjorde det klart, at Iran ikke skulle have adgang til atomvåben.
Irans katastrofale økonomiske og sociale situation er fortsat et varmt emne. Eksperter er skeptiske over for, om udenlandske sanktioner virkelig vil føre til en ændring i den politiske adfærd i Iran, eller om presset vil føre til, at regimet yderligere konsoliderer sin kontrol over civilsamfundet. Spørgsmålet er stadig, hvad der nu vil ske for landet, og hvilke konsekvenser konflikten vil få for regionen.