Polen indfører streng grænsekontrol med Tyskland: hvad ligger bag det?

Polen indfører streng grænsekontrol med Tyskland: hvad ligger bag det?

Fra i aften har Polen taget streng kontrol over sine grænser til Tyskland og Litauen. Med det formål at dæmme op for den svimlende tilstrømning af migranter blev der indført stikprøvekontrol ved i alt 52 grænseovergange. premierminister Donald Tusk bebudede disse foranstaltninger som påtrængende nødvendige. "Polens tålmodighed er opbrugt," understregede Tusk, mens han beskrev Tysklands ensidige foranstaltninger som en katalysator for spændinger mellem nabolandene.

Grænsekontrollen, der især retter sig mod busser, minibusser og biler med mange passagerer, er ledsaget af en øget tilstedeværelse af de polske grænsevagter, politi og soldater. Indtil videre rapporterer myndighederne, at grænsetrafikken kører problemfrit, hvilket formentlig vil give nervøse pendlere en vis lettelse. Ikke desto mindre er der bekymring for, at kontrollen kan belaste båndene mellem Tyskland og Polen - et punkt, der Knut Abraham, den forbundsregeringskommissær for Polen, behandlet i sine udtalelser.

Migration i fokus

Et kig på baggrunden for dette skridt viser, at Polen befinder sig i en malstrøm af indenrigspolitisk pres. Migrationspolitikken har positioneret sig som et centralt emne i valgkampen med både nationalistiske og højrekonservative røster som f.eks. Karol Nawrocki og Slawomir Mentzen, kræver højlydt, at grænsen skal lukkes. "Det handler om effektivt at stoppe ubegrundede tilbagevenden fra Tyskland," fortsatte Tusk.

Men det er ikke kun regeringen, der står over for udfordringer; Erhvervsrepræsentanter er også bekymrede over de økonomiske konsekvenser af sådanne kontroller. Det kan især grænsetrafikken lide under, og de allerede mærkbare effekter på manglen på kvalificeret arbejdskraft i Brandenburg skræmmer mange mennesker. Borgmestre, som den i Zgorzelec, er også bekymrede over trafikpropper og fællesskabsfølelsen i de allerede belastede grænseregioner.

Vigilantegruppernes rolle

Mens der dannes officiel politik, blomstrer en uofficiel bevægelse også i udkanten: de selverklærede årvågne grupper, der springer op som svampe. Deres handlinger mod migranter, støttet af Højrekonservative og oppositionspartiet PiS, mødte skarp kritik fra regeringen og menneskerettighedsaktivister. Tusk beskrev disse gruppers handlinger som "skandaløse og skandaløse", mens Nawrocki forsvarede foranstaltningerne. Eksperter beskylder regeringen for at bøje sig for pres fra denne bevægelse og kritiserer manglen på rationelle argumenter for den nødvendige kontrol.

Den nye migrationspolitik ses af kommentatorer som en slags test for Tusk for at bevise, at han tager grænsekontrol og landets sikkerhed alvorligt. Men sagens videre forløb er fortsat spændende, for det er endnu uklart, om vågepatruljerne slutter med dagens kontroller.