Ti år efter Vi kan gøre det: Tysklands splittede flygtningepolitik

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Ti år efter Merkels "Vi kan gøre det", fremhæver artiklen ændringerne i Tysklands flygtningepolitik og AfDs fremgang.

Zehn Jahre nach Merkels "Wir schaffen das" beleuchtet der Artikel die Veränderungen in Deutschlands Flüchtlingspolitik und den Aufstieg der AfD.
Ti år efter Merkels "Vi kan gøre det", fremhæver artiklen ændringerne i Tysklands flygtningepolitik og AfDs fremgang.

Ti år efter Vi kan gøre det: Tysklands splittede flygtningepolitik

For præcis ti år siden, den 2. september 2015, formede Angela Merkel tysk flygtningepolitik med sin kraftfulde sætning "Vi kan klare det." På det tidspunkt blev Tyskland konfronteret med en af ​​de største flygtningebevægelser siden Anden Verdenskrig. Omkring 800.000 mennesker stod ved landets grænser og ledte efter sikkerhed og et bedre liv. Denne indledende imødekommende kultur har dog ændret sig betydeligt gennem årene. n-tv rapporterer, at optimisme er blevet erstattet af desillusion.

De politiske vinde har ændret sig siden da. Ifølge de seneste meningsmålinger er Alternativet for Tyskland (AfD) det mest populære parti, der former den politiske dagsorden, med flygtninge altid på forkant som et centralt emne. CDU og CSU har vendt sig væk fra Merkels oprindelige kurs, og isolation ser nu ud til at være tidens nye motto. daglige nyheder viser, at selv lyskrydskoalitionen har indført grænsekontrol og afviser asylansøgere ved grænserne.

En ændring i integrationen

Den ændrede flygtningesituation bringer ikke kun udfordringer, men også fremskridt. Siden 2015 har omkring 64 % af flygtningene fundet arbejde, men integration er fortsat en udfordring. Der er stadig vanskeligheder, især med anerkendelse af kvalifikationer og børnepasning. Leveomkostningerne er steget, og diskussionen om adgang til arbejdsmarkedet for mange ukrainske kvinder, der kom til Tyskland sidste år, er nu blevet et varmt emne.

Selvom den samlede kriminalitet er faldet, viser statistikker, at udlændinge i stigende grad betragtes som mistænkte. Dette giver anledning til bekymring, især med hensyn til unge mænd, der har oplevet vold. Over 20.000 deportationer blev registreret sidste år, en stigning på 20 %. Tilbagesendelsesincitamenter og udvisninger er en del af integrationspakken, som trods alle anstrengelser står over for udfordringer.

Politiske reaktioner og fremtidsplaner

Merkel forsvarer selv sin daværende beslutning om ikke at lukke grænserne og understreger, at erfaringerne fra fortiden fortsat vil være vigtige i fremtiden. I mellemtiden arbejder Tyskland og EU på tiltag til at reducere immigrationstal, herunder betalinger til lande som Tunesien og Libyen. En yderligere løsning skal søges med det nye fælles asylsystem (CEAS), som fra næste år giver mulighed for at gennemføre asylprocedurer ved EU's ydre grænser.

De politiske omstændigheder er fortsat anspændte. AfD har forvandlet sig fra et mere moderat parti under Bernd Lucke til en mere radikal bevægelse, hvor migration og formodet "immigrantislamisering" er dominerende emner. Mens andre partier kæmper for at finde en løsning på AfD's argumenter, er kløften mellem de politiske lejre i Tyskland fortsat mærkbar.

Det er stadig uvist, hvordan migrationspresset vil udvikle sig yderligere. Selvom antallet af asylansøgninger er faldende, viser de seneste års erfaringer, at fremtiden også byder på nye udfordringer. Sætningen "Vi kan gøre det" giver genklang og bliver i stigende grad en prøvesten for morgendagens politiske beslutninger.