40 år efter anerkendelse: Nye skridt mod diskrimination af romaer

40 år efter anerkendelse: Nye skridt mod diskrimination af romaer

Den 28. september 2025 fejrer vi et mørkt kapitel i tysk historie: For præcis 40 år siden anerkendte Tyskland det nazistiske regimes systematiske forfølgelse og grusomme mord på sinti og romaer. Daniel Lede Abal, talsmand for migration og integration for Miljøpartiet De Grønne, minder om den store uretfærdighed, der blev påført romaerne og sintierne. Han understreger deres særlige ansvar og forklarer, at det er vigtigt at holde mindet om disse forbrydelser i live som en påmindelse for fremtiden. Romaer og Sinti er en integreret del af samfundet i Baden-Württemberg, og deres kultur, sprog og identitet bør bevares, siger Lede Abal.

Men udfordringerne er stadig store. På trods af fremskridt, såsom udvidelsen af ​​statstraktaten med det nationale mindretal af sinti og romaer til 15 år i 2018, er hadforbrydelser og diskrimination stadig hverdagsrealiteter. Som reaktion herpå blev der i Baden-Württemberg lanceret en handlingsplan mod had og agitation samt en statslig antidiskriminationslov for på afgørende vis at modvirke racisme.

Sinti og Romas mørke fortid

Nationalsocialisternes forfølgelse af sinti og romaer var brutal og systematisk. "Race Hygiene Institute" blev grundlagt på Reich Health Office i november 1936 for at indsamle data om denne minoritet. Under ledelse af Robert Ritter blev der oprettet omkring 24.000 "racerapporter", som fungerede som grundlag for senere deportationer til udryddelseslejre. Disse klassifikationer inddelte sinti og romaer i kategorier som hel, halv, kvart eller ottendedels sigøjnere og bidrog til den brutale forfølgelse.

Fra midten af ​​1930'erne og frem blev der truffet stadig mere drastiske foranstaltninger: Fra tvangssteriliseringer til koncentrationslejre, hvor mange sigøjnere led under umenneskelige forhold og ofte døde. Som en del af "Den endelige løsning på det jødiske spørgsmål" blev sigøjnere også deporteret til Auschwitz den 16. december 1942. Kun få overlevede dette helvede: af omkring 30.000 deporterede sigøjnere vendte kun 3.000 tilbage i live.

Efterspil og anerkendelse

Efter krigen var konsekvenserne for de berørte familier fortsat alvorlige. Af dem, der levede, fik kun 4.000 til 5.000 Sigøjnere erstatning; Mange krav blev afvist, fordi erstatningsmyndighederne ofte ikke anerkendte sinti og romaer som ofre for nazistisk forfølgelse. Diskriminationen fortsatte, og synet på denne minoritet forblev problematisk i lang tid. Et negativt billede, der havde sit udspring i 1800-tallets diskriminerende holdninger, forhindrede samfundet i ærligt at forholde sig til fortiden.

Anerkendelsen af ​​forfølgelsen af ​​sinti og romaer er fortsat et vigtigt spørgsmål. Tyskland vil fortsat have et ansvar for ikke kun at komme overens med historien, men også for at tage aktivt skridt mod nutidens diskrimination. Disse udfordringer skal tages op for at beskytte og fremme sintiernes og romaernes værdighed og identitet.

Historien om Sinti og Roma er ikke kun en fortid, der skal huskes. Det er en opfordring til ansvar i nuet, så historien ikke gentager sig. Stemmerne fra dem, der gennemlevede disse mørke kapitler, skal høres for at beskytte fremtidige generationer mod lignende uretfærdigheder.

For mere information læs rapporterne fra Green State Parliament BW, DHM og bpb.