Pension i fare? Grønne efterlyser borgerråd til nye løsninger!

Pension i fare? Grønne efterlyser borgerråd til nye løsninger!

I debatten om pensionsforsikringernes fremtid efterlyser den grønne politiker Ricarda Lang, at der indføres et borgerråd. Hun understreger, at muligheden for borgerdeltagelse i Tyskland er meget begrænset på forbundsplan. Ifølge Lang er især den yngre generation ved at miste tilliden til det eksisterende pensionssystem, mens "boomer"-generationen, født mellem slutningen af ​​1950'erne og slutningen af ​​1960'erne, nu går på pension. Empiriske undersøgelser viser, at 82 procent af tyskerne har indtryk af, at de ikke bliver hørt politisk. Lang går ind for, at borgerne bør diskutere sociale sikringssystemer sammen og fremhæver de overdrevne krav, som sociale sikringsbidrag stiller til dem. En borgerforsamling kunne udvikle værdifulde anbefalinger til handling, som derefter kunne forelægges Forbundsdagen.

Men hvordan fungerer sådan en borgerforsamling? Ifølge oplysninger fra daglige nyheder Denne består af 160 tilfældigt udvalgte personer på 16 år og derover, som er et presserende behov for at afspejle samfundets meninger og mangfoldighed. Denne form for borgerdeltagelse har en lang tradition i Tyskland. Siden 1972 har der været i alt 298 retssager, der involverer omkring 35.500 personer. Målet er at afspejle samfundet gennem repræsentative grupper. Indtil nu er borgerrådenes aktiviteter dog ikke blevet registreret centralt, hvilket nu står til at ændre sig.

Borgerdeltagelse og direkte demokrati

Betydningen af ​​mere borgerdeltagelse understreges også af resultaterne af en undersøgelse fra initiativet "Mere til fælles". Dette viser, at flertallet af tyskerne er utilfredse med demokratiets tilstand. Ifølge Borgerrådet 70,3 procent af de adspurgte er enige i, at flere muligheder for borgerne for at deltage er nødvendige for at styrke tilliden til demokratiet. Over 64 procent støtter indførelsen af ​​borgerråd til at udvikle løsningsforslag. Kombinationen af ​​tilfældigt udtrukne borgerforsamlinger og landsdækkende folkeafstemninger ses som yderst positiv.

Borgerdeltagelse kan ikke kun tackle problemer, men også styrke den politiske interesse og tillid til demokratiet. Lang går stærkt ind for, at sådanne procedurer skal gøres bindende for at undgå fiktiv deltagelse. Hun peger på, at det seneste borgermødes 160 medlemmer fremsatte konkrete krav til Forbundsdagens præsident Schäuble, der skulle muliggøre en seriøs diskussion af spørgsmålene.

Borgerråd som pionerer for forandring

Borgerforsamlinger er i de senere år kommet mere og mere i fokus. Mellem 2010 og 2019 blev der i gennemsnit afholdt seks borgermøder om året, mens der mellem 2020 og 2023 var knap 30 om året. Denne udvikling viser, at behovet for og interessen for direkte demokrati er stigende. En borgerforsamling følger en struktureret proces: starter med at definere emner og tilfældigt udvælge deltagere frem til rådgivning og udvikling af anbefalinger til handling. Sådanne anbefalinger vil snart også kunne anvendes på pensionspolitikken for til en vis grad at lukke kløften mellem samfund og politik.

Debatten om borgerråd og direkte demokrati er derfor i fuld gang. Politisk beslutningstagning kunne ikke kun gøres mere gennemsigtig, men også mere retfærdig gennem borgernes stemmer. I sidste ende handler det om at sikre, at de mennesker, der bliver berørt af politiske beslutninger, også har mulighed for at deltage aktivt i dem.