Vantekrabbepest: Forskere bruger fælder i Weser!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Forskere i Bremen bruger fælder i Weser til at kontrollere invasive vantekrabber og beskytte den lokale fauna.

Forscher in Bremen setzen Fallen in der Weser ein, um invasive Wollhandkrabben zu kontrollieren und die lokale Fauna zu schützen.
Forskere i Bremen bruger fælder i Weser til at kontrollere invasive vantekrabber og beskytte den lokale fauna.

Vantekrabbepest: Forskere bruger fælder i Weser!

Den invasive vantekrabbe, som engang nåede Europa fra det fjerne Kina via skibsballastvand, repræsenterer et alvorligt problem for den oprindelige flora og fauna i Nordsøregionen. Et hold forskere fra Alfred Wegener Instituttet (AWI) i Bremerhaven har nu startet et innovativt projekt for at modvirke denne trussel. Det er planlagt at lukke Weser i Bremen af ​​med særlige fælder for bedre at kontrollere bestanden af ​​disse krabber. [ZDF] rapporterede om de første installationer i april.

Vantekrabben er ikke kun til gene for fiskere og naturfredningsfolk, men også en af ​​de mest frygtede invasive arter i Tyskland. Den kan rejse op til ti kilometer om dagen og vandrer gennem vandet hvert forår for at rykke længere og længere ned i floderne. Til sammenligning tør den lokale fauna næppe foretage en sådan vandring. Mens krabberne i deres miljø formerer sig med lynets hast - hunnerne lægger op til en million æg - har dette også fatale følger for andre dyrearters bestande. Ifølge meldinger fra fiskere er der nedgang i orme, insekter og muslinger i de ramte områder. [Distriktsavisen] afslører de skader, som krabber forårsager på fiskenet og lægger pres på økosystemerne.

Unikke fælder til Weser

Fælderne, der er installeret i Bremen-barrieren, er specielt designet til at spærre krabbernes vej tilbage til Nordsøen. I en smart procedure kan fælderne installeres ved lav vandstand uden at forårsage større forstyrrelser i økosystemet. Forskerne er sikre: De forventer, at 80 til 90 procent af de vandrende krabber vil falde i fælderne. De ønsker også at fange voksne krabber på deres hjemvandring. [ZDF]

Denne foranstaltning er ikke kun tænkt som en kontrol, men også som en del af et større projekt. ”Clancy”-projektet undersøger, om fældekonceptet også kan implementeres i andre åsystemer. Derudover konkurrerer AWI-holdet med det formål at udvikle bæredygtig brug af de fangede krabber. I øjeblikket ender mange af de indfangede eksemplarer i biogasanlæg, primært på grund af forurening. Alligevel arbejdes der på at genbruge dem – der laves allerede mel af frysetørrede krabber, som bruges som erstatning for fiskemel i dyrefoder.

Globale udfordringer og lokale løsninger

Problemet med invasive arter som vantekrabben er ikke kun et regionalt, men et globalt problem. World Biodiversity Council IPBES offentliggjorde for nylig en vurdering, der opsummerer de negative virkninger af invasive fremmede arter på biodiversitet og økosystemer. Det understreges, at truslen fra sådanne arter kan stige i fremtiden, især på grund af menneskelige aktiviteter. [IPBES] opfordrer til hurtig handling for at modvirke biologiske invasioner.

Samlet set viser det, at arbejdet med fældekonceptet byder på vigtige tilgange til bekæmpelse af vantekrabben. En holistisk tilgang, der omfatter både kontrol og udnyttelse af krabber, kunne gøre det muligt bedre at håndtere problemerne forårsaget af denne invasive art og beskytte hjemmehørende økosystemer.

For yderligere information om emnet og den aktuelle udvikling er det værd at tage et kig på medierapporteringen: [ZDF], [Kreizeitung] og de omfattende analyser af [IPBES].