Hesse bekæmper ekstremisme: Nye checks til ansatte i statens parlament!
Hesse planlægger ændringer af loven for at kontrollere mistanke om ekstremisme blandt ansatte i statens parlament for at beskytte demokratiet.

Hesse bekæmper ekstremisme: Nye checks til ansatte i statens parlament!
Politiken i Hessen er ved at tage et væsentligt skridt i retning af at styrke demokratiet. I dag offentliggjorde præsidenten for delstatsparlamentet i Hessen, Astrid Wallmann (CDU), sit forslag til lovændringer, der har til formål at kontrollere personalet hos parlamentsmedlemmer og parlamentariske grupper for mistanke om ekstremisme. Målet med dette initiativ? At holde fjender af forfatningen væk fra parlamentet og forhindre dem i at blive finansieret med offentlige midler. Ifølge oplysninger fra daglige nyheder Forslaget er en del af en flertrinsrevisionsproces, der vil berøre omkring 470 medarbejdere.
Wallmann ser et "presserende behov for handling" og understreger demokratiets modstandskraft. Et første trin i denne gennemgangsproces er et spørgeskema, som medarbejderne skal udfylde til selvoplysning. Her kræves oplysninger om tidligere domme eller forfatningsstridig adfærd. Hvis mistanken bekræftes, kan myndigheder som Grundlovsbeskyttelsen og Statens Kriminalpoliti tilkaldes. Proceduren, der også omfatter mulige sanktioner som husforbud eller lønnedgang, er ikke uden kontroverser, især med hensyn til de ansattes personlige rettigheder.
Politiske reaktioner på forslaget
Der opstod hurtigt modstand fra AfD's rækker. Gruppeleder Robert Lambrou beskrev forslaget som en "mistillidsvotum" og ser ingen grund til at undersøge det. Det skete på baggrund af, at der i øjeblikket ikke er bekræftet mistanke om tilfælde. Ikke desto mindre gentog Wallmann, at forslaget ikke var specifikt rettet mod AfD. AfD har indtil videre undladt at give et officielt svar. Derimod er SPD, De Grønne og FDP enige og støtter Wallmanns planer om økonomisk at nægte ekstremister adgang til parlamentet.
Wallmann indrømmer, at de lovgivningsmæssige foranstaltninger bryder nyt juridisk grundlag. Ikke desto mindre begrunder hun det hastende med den aktuelle udvikling af ekstremistisk adfærd, som tager mærkbare former i politik. Ifølge en føderal regeringsstrategi, der blev præsenteret i Berlin, øges ikke kun voldelige angreb på politikere, men også truslerne fra desinformationskampagner og cyberangreb. Den føderale regering ønsker at modvirke denne udvikling, som vist nedenfor federalgovernment.de beretter om at handle med en strategi "Sammen for demokrati og mod ekstremisme" for at styrke det demokratiske samfund.
Parallelt med andre føderale stater
Et kig ud over horisonten viser, at andre forbundsstater allerede træffer yderligere foranstaltninger. I for eksempel Rheinland-Pfalz er reglerne for kontrol af medarbejdere strengere. Medarbejdere der skal bestå en form for baggrundstjek. Lignende regler findes også i Nordrhein-Westfalen. Her kan man nægte adgang til følsomme faciliteter, hvis der er advarsler om fare. I Hessen skal disse anmeldelser dog nu kodificeres gennem mere intensive lovforslag, som skal gøre den politiske diskurs spændende.
Debatten omkring Wallmanns forslag rejser presserende spørgsmål om demokratiets sikkerhed og forfatningsfjendernes rolle. Hvordan vil vi sikre, at vores demokratiske institutioner ikke undermineres i fremtiden? Én ting står klart: De politiske aktører i Hessen har øjnene åbne for at genkende tidens tegn og reagere på dem.