Tidsændringen er endelig forbi! Så vi oplever tilbagevenden til vintertid

Tidsændringen er endelig forbi! Så vi oplever tilbagevenden til vintertid

Det er den tid igen: Natten mellem den 25. til den 26. oktober 2025 stiller vi urene en time tilbage. Klokken 03:00 er det kun 02:00 - en time mere til at sove og det sidste farvel til sommertid. Tilbagekomsten til Central European Time (CET) markerer en ændring, der resulterer i talrige diskussioner om fornuften og nonsensen i denne tradition. Celler Presse fremhæver, at denne tidsændring har en oprindelseshistorie fra 1916 - introduceret under Første Verdenskrig for at gøre bedre brug af dagslys og redde energi.

Selve sommertiden blev permanent etableret i 1980 og var oprindeligt beregnet til at reducere energiomkostningerne. Siden da har det været solidt forankret i den europæiske kalender. Uret drejes frem den sidste søndag i marts og tilbage den sidste søndag i oktober. På trods af de ensartede regler i EU er tidsændringen stadig et meget omdiskuteret emne. En online EU-undersøgelse i 2018 viste, at et klart flertal af borgerne ønsker at afskaffe denne ændring. SWR rapporterer dog, at der endnu ikke er truffet en endelig beslutning på europæisk plan.

Sundhedseffekter

Spørgsmålet om de helbredsmæssige konsekvenser af tidsændringen diskuteres også jævnligt. Søvnforsker Dr. Hans-Günter Weeß forklarer, at skift af ure ofte er forbundet med søvnproblemer og koncentrationsbesvær. Skiftet til sommertid ses især som problematisk, fordi det forstyrrer den indre balance i vores krop, som NDR beskriver.

Interessant nok forårsager det færre helbredsproblemer at vende tilbage til vinteren. Omstillingsprocessen har dog sine faldgruber - i de kommende uger må bilisterne forvente en højere risiko for ulykker med vilde dyr i skumringen. Tal fra DAK viser, at omkring 30 % af tyskerne lider af træthed og søvnforstyrrelser efter tidsskiftet. Kvinder og personer mellem 45 og 59 år er særligt hårdt ramt.

Tidens fremtid ændrer sig

Debatten om at afskaffe eller fastholde tidsændringen er fortsat spændende. Kritikere hævder, at permanent skift ikke virkelig hjælper med at spare energi. Forskere advarer om, at permanent sommertid kan føre til et risikabelt mørkt scenarie om vinteren, hvor dagslys først starter omkring kl. NDR nævner også den øgede risiko for hjertesygdomme og migræneanfald efter tidsændringen.

Overordnet viser det sig, at tidsskiftet stadig er et tveægget sværd: På den ene side glæde over den "længere" nat søndag, og på den anden side de sundhedsrisici og sociale byrder, der kan følge med. Det er tilbage at se, om vi ikke længere skal skifte urene på længere sigt. Næste mulighed for at ændre tidspunktet bliver i hvert fald den sidste søndag i marts 2026, hvor vi igen skifter til sommertid.