Louvre-indbrud: to anholdt – hvor er de 88 millioner euro?

Louvre-indbrud: to anholdt – hvor er de 88 millioner euro?

Et spektakulært indbrud i det verdensberømte Louvre i Paris, som fandt sted den 19. oktober 2025, har igen sat fokus på sikkerhedssituationen på et af verdens vigtigste museer. To mænd på 34 og 39 år, tidligere dømt for tyverier, blev anholdt den 25. oktober efter delvist at have tilstået. Ifølge anklager Laure Beccuau er de to varetægtsfængslet.

Byttet fra indbruddet er anslået til hele 88 millioner euro, men der er stadig ingen spor af disse værdifulde smykker. De stjålne genstande omfatter et diadem tilhørende kejserinde Eugénie, prydet med næsten 2.000 diamanter, og en halskæde med 32 smaragder og 1.138 diamanter, som tilhørte Marie-Louise. Beccuau udtrykker håb om, at de plyndrede juveler vil blive returneret, som næppe vil blive solgt på grund af deres unikke karakter.

Sikkerhedsmangler og kritik

Indbruddet, der kun varede få minutter, viser, at sikkerhedsforanstaltningerne på Louvre akut trænger til at blive eftersyn. Under forbrydelsen brugte gerningsmændene en lastbil med løfteplatform til at komme ind på museet via en balkon, mens deres medsammensvorne ventede på scootere. Efter røveriet var der flere ting tilbage på gerningsstedet, herunder handsker, værktøj og en radio, hvilket tyder på en professionelt planlagt forbrydelse.

Efterforskerne mener, at i alt fire mænd var involveret i indbruddet. Selvom to nu er varetægtsfængslet, kan der være flere bag kulisserne. Eksperter fremhæver sikkerhedsmangler i Louvre. De montrer, hvori kronskattene blev udstillet, var ikke udstyret med alarmsystemer. Derudover er der mangel på tilstrækkeligt personale til at sikre sikkerhedsforanstaltninger, hvilket allerede er blevet kritiseret i tidligere rapporter.

Sammenligning med internationale sikkerhedsstandarder

Sammenlignet med andre europæiske lande, som Danmark og Storbritannien, hvor kronskattene opbevares i automatisk låsende pengeskabe, virker Louvres sikkerhedsstrategi forældet. Paris politipræfektur er også kun en kilometer væk, men manglen på effektive sikkerhedsforanstaltninger har vist sig at være en fatal udeladelse.

Situationen er ikke ny: I de senere år har museumslandskabet gentagne gange været rystet af spektakulære kunsttyverier, som senest i Dresden, Berlin og Manching. Sikkerhedssystemerne ser ofte ud til at overvinde økonomiske forhindringer forårsaget af deres omkostninger. Den franske præsident Emmanuel Macron har allerede godkendt midler til moderniseringen af ​​Louvre, men foranstaltningerne afventer stadig.

De aktuelle hændelser kaster skarpt lys over sikkerheden på museerne, og spørgsmålet om tilgængelighed og uddannelse af sikkerhedspersonale er blevet presserende. Fagforeningerne har allerede påpeget de usikre forhold i Louvre; en omstændighed, der bekymrer både medarbejdere og kunstelskere. Mens efterforskningen fortsætter, er det stadig at se, hvilke konsekvenser dette indbrud vil få for sikkerhedsstandarderne på museer.