Lüdenscheid: Skoler i fokus efter amok-alarm – sikkerhed garanteret?

Lüdenscheid: Skoler i fokus efter amok-alarm – sikkerhed garanteret?

Skolesikkerhed er igen i fokus for offentlig diskussion, især efter den voldsomme hændelse, der fandt sted i Essen den 5. september 2025. En 17-årig elev stak sin lærer og sårede hende alvorligt – en chokerende begivenhed, der skabte frygt og usikkerhed blandt mange elever og lærere. Heldigvis overlevede den 45-årige lærer angrebet, mens elever i nærheden ydede førstehjælp. Den formodede gerningsmand blev senere anholdt af et særligt indsatshold tre kilometer fra gerningsstedet og alvorligt såret. Dette rejser dog mange spørgsmål om sikkerhed og de tilsvarende beskyttelsesforanstaltninger på skoler, især i Märkischer Kreis-regionen, som også omfatter Lüdenscheid.

Skolerne i Märkischer Kreis er godt rustet: Skolemyndigheden Alexander Bange gjorde det klart, at alle professionshøjskoler er udstyret med moderne amoksikringssystemer, der kontrolleres årligt. Men ifølge kritiske røster kan de tekniske krav til beskyttelse mod amok være utilstrækkelige. Faktisk er der solide anbefalinger til kriseforebyggelse på professionshøjskolerne, som løbende bliver revideret. Disse blev indført efter de forfærdelige skoleskyderier i Erfurt i 2002 og Winnenden i 2009, og de relevante politiafdelinger tilbyder råd om forebyggelse af skyderi. Det skal dog bemærkes, at der ikke udføres rene "amokøvelser" i skolerne; Fokus er snarere på forebyggelse og bevidstgørelse om potentielle farer.

Forebyggelse og krisehåndtering

Selvom skoleskyderier er sjældne i Nordrhein-Westfalen - der har været i alt 15 hændelser siden 2000, heraf fem i Nordrhein-Westfalen - er der risiko for, at gerningsmanden vil kræve ofre, inden politiet når frem. NRW's indenrigsminister Herbert Reul understregede, at politiet var godt forberedt og henviste til nødfolderen "Look and Act". Denne indeholder instrukser til skoleledelsen og et offentligt tilgængeligt afsnit, der omhandler kriseforebyggelse og advarselssignaler om potentielle voldshandlinger. Advarselssignaler kan omfatte tanker om hævn, trusler eller overvejelser om køb af våben, hvilket bliver stadig vigtigere i ensemblet med vurdering af kriminalpsykologer som Karoline Roshdi.

Roshdi anbefaler, at enhver skole bør have et krisehold – et koncept, der blev udviklet efter skyderiet i Erfurt. I mange forbundsstater som Bayern og Hamborg er dannelsen af ​​sådanne hold allerede obligatorisk, mens de i Nordrhein-Westfalen kun anbefales. Et velfungerende kriseteam vil være i stand til at vurdere alvoren af ​​advarselsskilte og tage de nødvendige skridt, før en hændelse indtræffer.

Sikkerhed i skoler-initiativets rolle

Skoler får vigtig støtte gennem initiativet Safety in Schools. Dette er forpligtet til den forebyggende skabelse af et sikkert miljø. Dets kernemål er at fremme kriseforebyggelse, især med hensyn til skoleskyderier. En interaktiv præsentation fra initiativet dækker tekniske forebyggelsestiltag og giver mulighed for at diskutere og evaluere tidligere hændelser. Der søges også udveksling mellem uddannelsesinstitutioner og kommercielle virksomheder for at udvikle innovative løsninger og styrke krisehåndteringen.

Skolerne har et stort ansvar, og det er afgørende for skolefællesskabet at forbedre sikkerhedsforanstaltningerne. I den forbindelse bliver det klart, at kursen for en sikker fremtid i skolerne skal udstikkes rettidigt og proaktivt. Det er den eneste måde at styrke elevernes, lærernes og forældrenes tillid til sikkerheden på deres uddannelsesinstitution på lang sigt.

For yderligere detaljer om emnet sikkerhed i skolerne og den aktuelle status for forebyggende foranstaltninger, kan du læse rapporterne om come-on.de, WDR samt oplysninger fra Initiativet Sikkerhed i Skolerne se.