Suche
Mein Konto
Kalübbers borgmester er forarget: Varmekonceptet er totalt tab!
Kalübbe kommune i Plön-kvarteret planlægger et varmekoncept, som borgmester Rüter har vurderet kritisk. Fokus er på fremdriften i varmeplanlægningen.
Kalübbers borgmester er forarget: Varmekonceptet er totalt tab!
I det lille samfund Kalübbe med sine 560 indbyggere er der stor aktivitet. Borgmester Björn Rüter (CDU) er træt af det nuværende varmekoncept, som kostede det imponerende beløb på over 70.000 euro. På et møde i kommunalbestyrelsen blev der besluttet et kvarter- og varmekoncept, men det indeholder ifølge Rüter kun mangelfulde forslag. I stedet for innovative tilgange er konceptet stort set begrænset til at isolere huse og installere varmepumper. Denne kritik er også berettiget, fordi implementeringen ikke kun ser ud til at ignorere virkeligheden, men også kan rejse falske forventninger. På et beboermøde undskyldte Rüter brugen af forældede folketællingsdata i potentialeanalysen, som førte til, at bygninger fra 1950'erne blev vurderet med for høje energieffektivitetsværdier, hvilket unødigt øgede varmekravene.
Men hvad ligger bag denne udvikling? Siden varmeplanloven trådte i kraft den 1. januar 2024, har kommunerne været forpligtet til at udvikle et passende varmekoncept. Denne lov skaber klare retningslinjer for dekarbonisering af varmenet og fremmer klimavenlig og omkostningseffektiv varmeforsyning. Den føderale regering støtter implementeringen med 500 millioner euro frem til 2028. Byer med mere end 100.000 indbyggere skal indsende deres planer senest den 30. juni 2026, mindre kommuner har frist til 2028. Dette er beregnet til at modvirke de vedvarende høje CO2-emissioner forårsaget af varmeforsyningen i Tyskland - dette tegner sig for over 50 % af det nationale energiforbrug, med fossile brændstoffer, der dækker omkring 80 % af varmebehovet, som bmwsb.bund.de forklaret.
Udfordringer ved kommunal varmeplanlægning
Men kritikken af konceptet i Kalübbe afspejler et større problem, som rammer mange kommuner. Jörg Bülow, fra Slesvig-Holstenske Kommuneforbund, advarer om, at bureaukratiet og indsatsen i varmeplanlægningen ofte er overvældende og ofte vanskeliggør kommunernes arbejde. Han frygter, at borgerne i sidste ende skal tage hovedet af byggeenergilovens krav og kritiserer, at man i stedet for attraktive incitamenter primært fokuserer på bureaukratiske tiltag, som f.eks. bbsr.bund.de viser.
Debatten om varmeforsyning kan ikke kun berøre små og mellemstore byer som Kalübbe, men strækker sig også over hele Tyskland. Indtil videre er 42 % af kommunerne begyndt at udarbejde deres varmeplaner, mens kun 2 % allerede har gennemført dem. Der er en klar forskel på de regionale forskelle i implementeringen. Især i Nordrhein-Westfalen, som er hjemsted for 396 kommuner, skal adskillige planer være færdige medio 2026. På den anden side har forbundsstater som Baden-Württemberg længe haft adskillige kommuner, der med succes har implementeret deres koncepter.
Rammebetingelserne er klart fastlagt med det formål at gøre varmeforsyningen klimaneutral i 2045 og reducere CO2-udledningen med 65 % i 2030. Men om kommunerne kan opfylde kravene med deres nuværende koncepter er stadig tvivlsomt. I Kalübbe er borgmesterens tålmodighed sluppet op, og kravene om praktiske løsninger har lagt tøjlerne i hænderne på borgerne.