Suche
Overvågning i fokus: Mannheim-modellen advarer borgerne!
Mannheim har testet AI-understøttede overvågningskameraer til adfærdsanalyse siden 2018. Diskussioner om sikkerhed og databeskyttelse blusser op.
Overvågning i fokus: Mannheim-modellen advarer borgerne!
Et spændende pilotprojekt for videoovervågning er lige nu ved at blive testet i Mannheim, som allerede vækker stor begejstring i andre byer. Mens hun spadserede gennem byen, bemærkede Svenja, en kvinde i slutningen af trediverne, adskillige overvågningskameraer på markedspladsen, som ikke kun filmede, men også analyserede hendes adfærd. I alt 70 kameraer er installeret i Mannheim, hvoraf 46 bruger smart software, der gør dem i stand til at genkende bevægelsesmønstre. Overvågningsanordningerne forvandler mennesker til stokkefigurer og registrerer bevægelser såsom slag, spark eller endda aggressive stillinger. Som netzpolitik.org rapporterer, har den såkaldte "Mannheim-model" været aktiv siden 2018 og har til formål at dokumentere både kriminelle og "normal" adfærd.
Overvågning foregår i Mannheim politiets kommando- og situationscenter, hvor der bliver slået alarm i tilfælde af mistænkelige bevægelser. Særligt: Optagelser gemmes i mindst 72 timer og kan endda opbevares i op til 28 dage eller længere, hvis de er relevante for politiet. På trods af sikkerhedsaspekterne er der en blandet stemning blandt Mannheim-befolkningen; nogle borgere føler sig tryggere, mens andre er kritiske over for overvågning.
Sikkerhed og teknologi
I en handlingsplan fremlagt af indenrigsminister Thomas Strobl og borgmester Christian Specht diskuteres videoovervågning som en del af strategien for mere sikkerhed i Mannheim. Der er i øjeblikket installeret 68 overvågningskameraer i byen, hvoraf 10 har kunstig intelligens. Disse AI-kameraer er programmeret til at registrere visse bevægelser, hvilket gør det muligt for politiet at blive alarmeret, som SWR rapporterer. Det er planen løbende at øge antallet af kunstig intelligens-udstyr frem til udgangen af 2026. Derudover skal retsgrundlaget for overvågning sikres ved en ny juridisk udtalelse, som yderligere kan legitimere brugen heraf.
Sikkerhedsmyndighederne understreger, at teknologierne bliver ved med at lære, og antallet af falske alarmer er faldende. Men menneskelige politifolk fortsætter med at beslutte, om de aktivt skal gribe ind efter at have analyseret videoerne. Indførelsen af en våbenforbudszone i dele af bymidten, som har været i kraft siden december 2023, viser også, at Mannheim har fokus på forebyggelse, især i weekendaftener.
Globalt perspektiv
Det er også spændende at se ud over bygrænsen: En undersøgelse foretaget af databeskyttelsesvirksomheden i Berlin heyData viser, at videoovervågning antager forskellige dimensioner verden over. Beijing har over 800.000 kameraer i brug, mens der i London for eksempel overvåges omkring en million kameraer, med tætheden på omkring 600 kameraer pr. kvadratkilometer. For tyske byer er antallet af offentlige kameraer dog relativt lavt, fordi der gælder strenge databeskyttelsesretningslinjer såsom GDPR, som medfører mange begrænsninger, som ComputerBild beskriver. Disse forskelle viser, at brugen af overvågningsteknologi i høj grad afhænger af den respektive sociale kontekst.
Med de løbende diskussioner om korrekt brug af overvågningsteknologier er det klart, at emnet bliver mere og mere presserende, og at både sikkerhedsaspekter og databeskyttelse skal tages alvorligt. Mannheim-modellen kunne tjene som eksempel for andre byer til at igangsætte lignende tilgange. Men spørgsmålet står tilbage: Hvor meget overvågning er nødvendig for at sikre sikkerheden uden at glide ind i en overvågningstilstand?