Suche
Mein Konto
Stadtallendorf: At huske og lære på det tidligere bombefyldningssted
Lær mere om historien om bombefyldningsstedet i Stadtallendorf, minder om tvangsarbejde og digitale rekonstruktioner.
Stadtallendorf: At huske og lære på det tidligere bombefyldningssted
Fremtiden og fortiden mødes på et særligt sted i Stadtallendorf, det tidligere D.A.G. område med bombetankstation. Her, hvor tvangsarbejdere fra 29 nationer engang arbejdede under ekstreme forhold, vækkes minder, som burde videregives på tværs af generationer. Som op-marburg Ifølge rapporter led tusinder af mennesker under Anden Verdenskrig under det nazistiske regimes system i denne sprængstoffabrik, som blev betragtet som den største af sin art. Forholdene var umenneskelige - Eva Pusztai-Fahidi, en æresborger, rapporterede om 12-timers vagter, hvor hun fyldte sprængstoffer i hylstre.
Det oprindelige kompleks bestod af ti bygninger, hvoraf kun to er fuldstændigt fredede og tre er delvist bevarede i dag, da størstedelen blev sprængt i luften i slutningen af krigen. Jörg Probst, leder af Dokumentations- og Informationscentret (DIZ), planlægger aktivt at forme historisk bevaring sammen med støtteforeningen DIZ. "Vi vil gerne oprette et historiespor, der inkluderer bombefyldningsstedet," siger Probst. Den nye ejer har også åbnet adgang til en af de resterende bygninger for skoleklasser, så denne tids lidelser og historie ikke bliver glemt.
En digital tur ind i fortiden
Et særligt initiativ kommer fra DIZ: Der blev oprettet en digital tur, der tilbyder en detaljeret rekonstruktion af bombefyldningsstedet. Takket være den avancerede 3D-scanningsteknologi kan interesserede udforske anlægget online og få adgang til historiske dokumenter, såsom vejleder Josef Helfenritters byggepladsdagbog fra 1942 til 1944. Dette giver ikke kun et kig ind i fortiden, men skaber også et rum for politisk uddannelse. Dette værdifulde projekt er støttet af Hessian State Center for Political Education og FrozenDiceMedia, som f.eks. diz-stadtallendorf højdepunkter.
Bombepåfyldningsanlægget stod færdigt i 1944 og fungerede kun i seks måneder, men det muterede til et symbolsk sted for tvangsarbejde. Blandt andre tusinder af ungarske jødiske kvinder, der blev deporteret fra Auschwitz i august 1944, arbejdede i disse værksteder. De efterladte skabninger og deres historier vidner om en mørk fortid, som vil blive diskuteret mere intensivt i de kommende uger.
Politisk uddannelse og erindringskultur
Byrådsleder Ilona Schaub ser det som bydende nødvendigt, at historien om dette bombedumpssted ikke glemmes. På et møde i Teknisk Udvalg for Byudvikling, Byggeri, Miljø og Landbrug den 4. december vil de historiske stier, der i vid udstrækning er designet af universitetet i Kassel, blive diskuteret. Betydningen af dette arbejde kan også findes i refleksionen over tvangsarbejde i det nationalsocialistiske Tyskland. Som bpb rapporterede, var udenlandske arbejdere en væsentlig del af krigsøkonomien. De elendige levevilkår for tvangsarbejderne, som ofte måtte bo i overfyldte boliger og var utilstrækkeligt ernærede, må aldrig glemmes.
Stadtallendorf har sat sig til opgave ikke blot at bevare denne del af historien, men også aktivt at formidle den. Det er en vigtig rejse, der synliggør både den overordnede tyske historie og de berørtes individuelle lidelser. Et mindesmærke fyldt med minder, der advarer ikke kun om tab, men også om at glemme.