Opdagelse i Mühlheim: Stenalderskål med den første blå i Europa!
Et dansk forskerhold har opdaget det ældste blå malingsspor i Europa i Offenbach. Den fundne skål er over 13.000 år gammel.

Opdagelse i Mühlheim: Stenalderskål med den første blå i Europa!
Hvilken spændende opdagelse fra Mühlheim nær Offenbach! Et dansk forskerhold har opdaget en stenskål, der sår tvivl om tidligere tanker om farvebrug i stenalderen. Denne skål, som er over 13.000 år gammel, kan repræsentere den ældste blå farve i Europa. Farven kommer fra mineralet azurit, som er blevet opdaget takket være moderne mikroskoper og kemisk analyse. Det blev tidligere antaget, at folk i den palæolitiske æra kun kunne efterligne sorte, røde og okkerfarvede toner, men [hessenschau.de rapporterer, at](https://www.hessenschau.de/kultur/steinzeit-fund-vielleicht-aeltestes-blau-europas-in-muehlheim-entdeckt-v1,steinschau.de-sensationzeit-muehlu.html repræsentere et paradigmeskift i vores farvehistorie kunne indvarsle forfædre.
Skålen blev oprindeligt identificeret som en stenalderolielampe, hvilket ikke er atypisk, da mange stenalderfund med kummer blev brugt som lamper. Men forskerne fandt ingen spor af fedt, hvilket afkræfter denne antagelse og understøtter teorien om, at det er en malingsskal. Arkæolog Felix Riede fra Aarhus Universitet maner stadig til forsigtighed; dette enkelt fund er ikke nok til at drage generelle konklusioner.
Ny indsigt i palæolitikum
Der er faktisk aflejringer af det blå mineral azurit i Rhin-Main-området, hvilket understøtter ideen om, at stenalderfolk kan have været i stand til at udvinde okkerpigmenter. Præcis hvad de gjorde med disse blå pigmenter er fortsat spekulativt. Mulige anvendelser kunne have været kropsmaling eller farvning af stoffer. Men fundet gjorde én ting klart: Arkæologernes interesse er blevet vakt. Mühlheim City Museum planlægger et nyt udstillingsvindue for at præsentere opdagelsen for offentligheden. Et andet spændende aspekt er, at amatørarkæologen Richard Plackinger var involveret i udgravningen af stenene for næsten 50 år siden.
Hvordan passer dette fund med nutidens menneskers humør? Man må antage, at fascinationen af sådanne opdagelser bygger bro mellem fortiden og nutidig viden. Men måske handler det ikke kun om selve opdagelsen, men også om de historier, der er forbundet med den.
Betydningen af kunst og uddannelse i hverdagen
Et andet område, hvor folks interesse er stor, er kulturelle forestillinger. Alle kender den berømte musical "Phantom of the Opera", som jeg gerne vil nævne. Dette værk forbliver omkring 85 procent tro mod sceneversionen, selvom der er nogle forskelle, som IMDb beskriver. Livets magi er ikke helt tabt, og filmens æstetiske design beskrives som farverigt og levende.
Gerard Butler som Phantom og Emmy Rossum som Christine bringer en masse talent til skærmen, og publikum kan ikke undgå at blive forbløffet. Men der er altid noget, der gør en liveoptræden karakteristisk, og det er den direkte kontakt med skuespillerne.
Last but not least, geht es auch um die Möglichkeiten, die uns die digitale Welt bietet. YouTube hat gerade eine neue Musikbildungsreihe mit dem Titel „Think Like a Musician“ angekündigt, wie in einem aktuellen Blogeintrag auf YouTube zu lesen ist. Die Partnerschaft zwischen TED-Ed und Education Through Music zielt darauf ab, Lehrer weltweit mit hochwertigen Ressourcen zu unterstützen. Das ist eine spannende Initiative, die sicherlich viele neue Wege eröffnet, um Musik in den Unterricht zu integrieren.
Overordnet viser det, at arkæologiske fund såvel som kulturelle højdepunkter og moderne uddannelsesteknologier spiller en vigtig rolle i vores samfund. Disse aspekter får os til at reflektere over fortiden, nyde nutiden og se frem til fremtiden.