Erindring i Paris: vagt for ofrene for massakren i 1961

Erindring i Paris: vagt for ofrene for massakren i 1961

Fredag ​​aften samledes flere hundrede mennesker ved Pont Saint-Michel i Paris for at mindes algerierne, der var ofre for en forfærdelig massakre den 17. oktober 1961. Disse tragiske begivenheder, udført af fransk politi mod fredelige algeriske demonstranter, forbliver en smertefuld del af den kollektive hukommelse og er fortsat politisk eksplosive. Siden da har over 80 organisationer, fagforeninger og politiske partier opfordret de franske myndigheder til officielt at anerkende denne statsforbrydelse, som Bondy Blog rapporterer.

Den nat for over seks årtier siden blev mere end 100 algeriere dræbt og over 12.000 demonstranter arresteret. Demonstrationen var rettet mod et racistisk udgangsforbud indført af den daværende regering. Fatima Besseghir, datter af en af ​​demonstranterne, gav en rørende beretning om den tortur, hendes far blev udsat for på Château de Vincennes. Disse personlige historier afslører de dybe ar, som dette kapitel af fransk historie har efterladt.

Erindring og krav

Mindebegivenheden, som fandt sted den 17. oktober 2025, havde til formål at ære ofrene for racistisk og kolonial vold i hænderne på den franske stat. Sammenkomsten blev overværet af adskillige tilhængere, herunder den store moske i Paris, som også arrangerede en mindebegivenhed. Chems-Eddine Hafiz, moskeens rektor, understregede behovet for at anerkende 17. oktober for forsoning mellem det franske og algeriske folk. I denne sammenhæng er der gentagne opfordringer til at give adgang til arkiverne fra den algeriske krig og for at lære den koloniale fortid retfærdigt, som det også kan læses på Survies hjemmeside.

En anden central bekymring hos arrangørerne var kravet om et nationalt museum i Frankrig, der ville undersøge kolonialismens historie omfattende. I lyset af kolonialismen er det essentielt at bringe selvbestemmelsen og de berørte stemmer i forgrunden. Samia Messaoudi, en central figur i erindringskulturen, understregede også, hvor vigtigt det var at stifte sin organisation "Au nom de la mémoire" i 1990 for at holde mindet om massakren i live.

Kritik og anerkendelse

Men diskussionen om kvalificeringen af ​​17. oktober 1961 som en statsforbrydelse er fortsat politisk følsom og kontroversiel. Statsvidenskabsmanden Olivier Le Cour Grandmaison pegede på ansvaret for Maurice Papon, den daværende politipræfekt i Paris, som blev holdt ansvarlig for massakrerne. Emmanuel Macron beskrev handlingerne som "utilgivelige forbrydelser" i 2021, men regeringens officielle kurs er fortsat ambivalent. En resolution, der anerkendte massakren, blev indført i februar 2024 af MP Sabrina Sebaihi og vedtaget af nationalforsamlingen, men blev kraftigt modificeret.

Denne udvikling er i sammenhæng med en bredere debat om kolonivold, som ikke er begrænset til fortiden, men også rejser aktuelle sociale spørgsmål. Historiske begivenheder som protesterne i Algeriet i 1945 og den franske regerings brutale reaktioner under afkoloniseringen har vist, at vold var en central del af kolonial praksis, og at dette desværre stadig har konsekvenser i dag, som Federal Agency for Civic Education påpeger.

Historiker og mediedækning efter massakrerne var ofte vildledende og støttede den officielle version af begivenhederne. Koreografen Mehdi Slimani har sat fokus på dette vigtige kapitel med et teaterstykke, der er blevet godt modtaget siden premieren i 2011. Mindebegivenheden og de løbende krav om anerkendelse og retfærdighed er afgørende skridt i retning af en helende erindringskultur, der ikke kun fremmer glemsel, men også et aktivt engagement i den koloniale fortid.